Kursusbeskrivelse -
Arbejdsmiljøuddannelsen
Formål
Kursets formål er at give deltagerne viden om arbejdsmiljø og
metoder til at arbejde målrettet mod et sikkert og sundt arbejdsmiljø på deres
arbejdsplads.
Målgruppe
Kurset henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter og ledere
fra forskellige brancher og virksomheder – både i det private og i det
offentlige.
Indhold
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne arbejdsmiljøforhold
på deres respektive arbejdspladser. Et godt samarbejde mellem parterne på
arbejdspladsen er grundlaget for et godt arbejdsmiljøarbejde.
Ø Hvilke opgaver
og hvilken funktion har arbejdsmiljøorganisationen?
Ø Hvilke pligter
og ansvar har arbejdsgiver, ledere og ansatte?
Ø Hvilke metoder
kan I bruge til at forebygge risici?
Ø Hvordan gør I
arbejdsmiljøarbejdet systematisk?
Ø Hvordan bruger I
Arbejdspladsvurdering (APV) aktivt?
Ø Hvordan kan I
påvirke holdninger og udvikle arbejdsmiljøet?
Ø Hvordan kan I
arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?
Ø Hvordan forløber
et besøg fra Arbejdstilsynet?
Ø Hvordan
analyserer I en arbejdsulykke?
Ø Hvor kan I hente
information?
Ø Hvordan
kan I forebygge arbejdsmiljøbelastninger?
Kursets afvikling
Kurset varer 22 timer og bliver gennemført som et dagkursus på 2
+ 1 dage – hver dag kl. 08.15-16.00. Mellem første og anden kursusdel går der
normalt en uge. I den periode skal deltagerne løse en praktisk opgave på deres
arbejdsplads i samarbejde med den anden part i arbejdsmiljøgruppen.
Kurset bliver gennemført på holdbasis, og deltagerne følges ad
fra start til slut. Hvis en deltager bliver nødt til at afbryde kursusforløbet,
skal I kontakte DA arbejdsmiljøuddannelse hurtigst muligt. Så kan vi sammen
finde ud af, hvordan deltageren kan afslutte sit kursus på et andet hold.
Det samlede kursusforløb skal være afsluttet senest tre måneder
efter, at deltageren er blevet valgt eller udpeget til arbejdsmiljøgruppen.
Kursusbevis
Deltagerne får et kursusbevis, når uddannelsen er gennemført.
Det er et krav, at den enkelte deltager er til stede i samtlige timer. Vi
sender en kopi af kursus-
beviset til deltagernes arbejdsgivere, der bør opbevare
det. Arbejdstilsynet kan forlange at se bevis for gennemført uddannelse.
Bemærk
Medlemmer af arbejdsmiljøgruppen, som har gennemført arbejdsmiljø-
uddannelsen før 1. april 1991, skal gennemføre en ny uddannelse ved
genvalg/genudpegning.