Suppleringskursus

Arbejdspladsvurdering (APV)

APV er krumtappen i et godt arbejdsmiljø

Firmakursus

Kunsten er at finde den metode, der er bedst egnet til jeres virksomhed. Få praktisk inspiration til, hvordan I kan udarbejde en APV, der passer jer, og gør en forskel i jeres arbejdsmiljø.

Målgruppe

Kurset henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og HR-medarbejdere.

Udbytte

Du får metoder til kortlægning af arbejdsmiljøet og kendskab til processen fra idé til handlingsplan, herunder hvordan I holder jeres APV-arbejde dynamisk og levende. Du får redskaber til at inddrage dine kollegers holdninger og ønsker til udviklingen af arbejdsmiljøet.

Indhold

Kurset sætter fokus på den dynamiske og involverende APV, der passer til jeres virksomhed. Du bliver introduceret til lovgivningen og præsenteret for metoder til kortlægning fra A-Z samt deres fordele og ulemper. Du lærer at risikovurdere det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og hvordan I samarbejder om at finde gode løsninger til et endnu bedre arbejdsmiljø. Du får inspiration til, hvordan du kan motivere dine kolleger, så APVén bliver et aktivt værktøj i arbejdsmiljøarbejdet.