Skræddersyet til jer

Firmakursus

- et samlet kompetenceløft

Vi har god erfaring med at udvikle og tilpasse kurser, der tager udgangspunkt i jeres aktuelle behov. I kan vælge blandt kurserne på hjemmesidem eller få designet jeres eget kursus. Uanset om I vælger den ene eller den anden model, skaber det samhørighed og fælles fokus i organisationen at tage på kursus sammen, og I får mulighed for at arbejde med konkrete opgaver. Kontakt os gerne og få en uforpligtende snak og et tilbud.

Vi sammensætter i fællesskab, det I har brug for. Formen og længden på kurset kan være forskellig. Det kan være et 2-timers oplæg om et konkret emne, eller det kan være en temadag med et mere dialogbaseret forløb med korte indlæg, cases, gruppe- og plenumdrøftelser.

Vi tager udgangspunkt i jeres udfordringer og giver jer inspiration og metoder til, hvordan I kan udvikle jeres arbejdsmiljø.

Eksempel på et virksomhedstilpasset kursus:

Lederens rolle og ansvar
Lederne er nøglepersoner og rollemodeller i arbejdsmiljøarbejdet. Lederne har afgørende indflydelse på adfærd, sikkerhedskultur og det psykiske arbejdsmiljø. Omdrejningspunktet for kurset er lederne rolle og pligter og I bliver præsenteret for metoder, som kan anvendes i den daglige ledelse.

Andre emner på interne kurser kan være:

  • Et godt samarbejde kræver rene linjer
  • Stop mobning NU
  • Trivsel i teamet
  • Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
  • Bygge og anlægsområdet - bliv opdateret
  • Indtænkt arbejdmiljøet ved ombygninger og skab godt samarbejde med bygge- og anlægsaktørerne
  • Hvordan sikres samarbejdet om arbejdsmiljø mellem virksomheder og serviceleverandører