Suppleringskursus

Lederens psykiske arbejdsmiljø

Virtuelt kursus

Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde for alle – også for ledere. Når lederens trivsel halter, smitter det af på hele arbejdspladsen, det påvirker psykologiske tryghed, arbejdsglæde, produktivitet og fastholdelse af medarbejdere – og kan i sidste ende gå ud over alle.

Målgruppe

Kurset henvender sig til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO),
HR-medarbejdere, tillidsvalgte samt ledere, der arbejder med trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Udbytte

Deltagerne får øget viden om lederens psykiske arbejdsmiljø og forståelse for, hvordan lederes trivsel påvirker hele arbejdspladsen. De opnår indsigt i AMO’s rolle og får konkrete perspektiver på, hvordan man kan støtte ledere i en travl og kompleks hverdag.

Indhold

Kurset sætter fokus på lederens psykiske arbejdsmiljø, typiske belastninger i lederrollen og konsekvenserne af mistrivsel. Der sættes fokus på psykologisk tryghed, trivsel og balance i lederens arbejdsliv samt AMO’s muligheder for at bidrage til sunde og bæredygtige rammer for ledere.