DA arbejdsmiljøuddannelse

Covid-19 skal ikke længere anmeldes som en arbejdsskade

3. april 2023

Sundhedsstyrelsen har ændret kategoriseringen af Covid-19

Fra den 1. april 2023 skal Covid-19 ikke længere anmeldes som en arbejdsskade. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen pr. 1. april har ændret kategoriseringen af Covid-19 fra at være en alment farlig sygdom til at være kategoriseret som en smitsom sygdom ligesom f.eks. influenza.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der ikke længere er grundlag for at kategorisere Covid-19 som en alment farlig sygdom i Danmark. Den vurdering skyldes, at antallet af alvorlige Covid-19 forløb er faldet væsentligt i forhold til tidligere igennem pandemien. Derudover er der kommet betydeligt bedre værktøjer som bl.a. opdaterede vacciner og nye lægemidler til at forbygge sygdom og død, og som mindsker risikoen for alvorlige sygdomsforløb, hvis man bliver smittet.

Du kan læse mere her:
https://at.dk/nyheder/2023/03/covid-19-skal-ikke-laengere-anmeldes-som-en-arbejdsskade/