DA arbejdsmiljøuddannelse

Ansøgningsfrist d. 3. juni til workshop om mental sundhed

4. maj 2022

Få 10.000 kr. til et event, som sætter gang i snakken om arbejdstrivsel

Det kan være svært at få snakken om mental sundhed og arbejdstrivsel i gang på mange arbejdspladser. Netop dette vil Velliv Foreningen gerne hjælpe med at lave om på, ved igen i år at afholde Danmarks Mentale Sundhedsdag. Her kan ALLE danske arbejdspladser søge 10.000 kr. til et event om mental sundhed i form af f.eks. et foredrag, workshop, teambuilding eller noget helt fjerde, som kan gøre snakken om arbejdstrivsel nemmere.

I år er Danmarks Mentale Sundhedsdag mandag d. 10. oktober 2022, men eventet kan afholdes alle dage mellem d. 8. og 16. oktober.

Sidste år fik ca. 660 arbejdspladser en donation, hvilket betød, at flere end 20.000 medarbejdere satte mental sundhed i arbejdslivet på dagsordenen. I år vil Velliv dog gerne have, at endnu flere arbejdspladser deltager.

Ansøgningsfristen for at søge de 10.000 kr. er d. 3. juni 2022, og i år er der allerede svar på ansøgningen d. 1. juli 2022.

Inden ansøgningsfristen afholder Velliv et gratis webinar d. 17. maj kl. 14-14.30, hvor ansøgere kan få gode råd og inspiration.

Tilmeldingen til webinar eller ansøgning til de 10.000 kr. skal ske via dette link: Danmarksmentalesundhedsdag.dk | Danmarks Mentale Sundhedsdag, hvor du også kan læse meget mere om hele projektet.

Taler du med de rigtige om din arbejdstrivsel?

Facebook: https://fb.watch/cDBbfdNjmA/

Youtube: https://youtu.be/0coQB-CneKM

Denne film kan forhåbentlig inspirere til at sætte gang i samtalen på arbejdspladsen.